I dag er dagen for Xiye Bastida, og tiden er inde.
En samtale med Xiye Bastida, en mexicansk-chilensk klimaforkæmper, der som indfødt omfavner sin Otomi-tro på, at hvis du passer på jorden, så vil den passe på dig. Xiye er en af sin generations mest hørte stemmer og en af de førende organisatorer af Re-Earth Initiative, en ungdomsorganisation, der ønsker at gøre klimabevægelsen tilgængelig for alle. Vi havde muligheden for at sludre med Xiye om hendes vision for en bedre fremtid.
“Vi arver ikke landet fra vores forfædre, vi låner det af vores børn.”
Når folk taler om at efterlade en bedre planet, hvad betyder det så for dig?
Vi bliver nødt til at tænke på, hvordan alt, hvad vi gør, er at forberede verden og gøre den klar til kommende generationer. Som min bedstemor sagde: “Efterlad alt bedre, end du fandt det.” Og det kan siges om alt, du ved, om et værelse du besøger i nogens hus, men også om vores verden. Vi arver ikke landet fra vores forfædre, vi låner det af vores børn. Min far lærte mig også, at når vi tænker over vores handlinger, er vi nødt til at tænke på de sidste syv generationer for at lære af deres visdom, og de fremtidige syv generationer for at tænke over deres stabilitet. Sammen med det bliver jeg altid mindet om et meget vigtigt ordsprog fra de indfødte: Vi arver ikke jorden fra vores forfædre, vi låner den af vores børn.
Som en af hovedorganisatorerne for klimabevægelsen Fridays For Future, hvilken rolle spiller det for dig at være med i demonstrationer?
I starten var der en stor misforståelse om, at Fridays For Future-bevægelsen distraherede unge fra deres skole, fordi vi dybest set pjækkede for at være med i dem. Og sandheden er, at vi demonstrerer mod industrien af fossile brændstoffer, vi demonstrerer mod de systemer, der ødelægger vores planet. Og da vi faktisk satte os sammen med lærere og skolebestyrelser for at bede dem om at give os den dag fri, d. 20. september 2019, som var en af vores største demonstrationer, skete der et skifte i tankegangen. Det er ikke fordi, vi ikke vil lære – vi tænker faktisk på noget større, og det er noget, der kræver os alle sammen. Jeg synes, at det er så vigtigt for vores generation, fordi vi forsøgte alt andet, vi forsøgte mange forskellige veje, inden vi begyndte at demonstrere. Og hver gang sagde folk, “vi hører jer”, men de gjorde ingenting, og intet blev forandret. Så vi havde brug for en ændring i den måde, vi gik til aktivisme på. Så da vi havde afbrudt den ene ting, som vi som unge egentligt skal – at gå i skole – så var det, at vi fik verdens opmærksomhed. På det tidspunkt fik vi vores forældres opmærksomhed, vores læreres opmærksomhed, regeringens opmærksomhed. Og jeg tror, at det var dér, at bevægelsen voksede eksponentielt.
“Som Gen Z er vi teknologi-generationen, men vi vil bruge den på en effektiv måde. Vi vil bruge den til at organisere os, vi vil bruge den til at gøre noget, du aldrig ville forvente fra os.”
Hvad er din rolle i aktivisme?
Jeg vil have denne bevægelse til at dreje sig om glæde, jeg vil have denne bevægelse til at handle om at kæmpe for vores børns glæde. Vi kæmper for kommende generationers glæde, vi kæmper for lokalsamfunds glæde. Og så tror jeg, at målet er at gøre klimabevægelsen til et fællesskab på en måde, der afspejler det fællesskab, som vi gerne vil se i verden. Mit mål er gøre det fornyende, ikke udmattende. Jeg ønsker ikke at se udbrændthed i aktivisme. Arbejdet selv skal være bæredygtigt i sig selv. Folk i disse organisationer skal passe på hinanden med tid til pauser og tid til fejring. Alt dette er vigtigt, og hvis vi ikke har det sjovt, samtidig med at vi redder verden, vil vi aldrig nå derhen; det skal være bæredygtigt, fordi vi skal være her i det lange løb.
Hvad kan din generation gøre for at skabe forandring?
Gen Z er ikke bare blevet stemplet som teknologigenerationen, men også som en generation, der var uvidende om det, der sker rundt om i verden. Mens vi blev ældre, begyndte vi at lære mere i skolen og lærte også mere gennem sociale medier, vi så, at der var en frakobling mellem retfærdighed og det, der rent faktisk skete. Så vi vendte det hele på hovedet og besluttede ikke alene at handle, men også at bruge sociale medier og forskellige slags teknologier til at kommunikere med hinanden for at organisere demonstrationer, kræve handling, sprede oplysninger, uddanne os gennem vores egne kanaler. Og det har haft en global indvirkning, som er nået ud til at millioner af mennesker rundt om i verden og har aktivere unge aktivister over alt.
Hvad betyder bevidst forbrug for dig?
Vær bevidst om det, du forbruger. Vær bevidst om det, du har brug for. Spørg dig selv, hvad har jeg brug for? Hvad har jeg ikke brug for? Og hvordan du kan købe ting, der er af bedre kvalitet, for de vil holde længere. En anden pointe, jeg gerne vil fremhæve, er, at lige nu er vi en smid-væk-kultur, en kultur der kan lide at købe ting og smide ting væk. Men vi bliver nødt til at tænke over, hvad det betyder at smide ting væk. Man kan aldrig virkelig smide noget væk, det bliver bare flyttet udenfor dit synsfelt, det bliver bare flyttet væk, hvor du ikke kan se det. Og det er derfor, at vi har et affaldsproblem i USA og rundt om i verden. Det meste af vores affald sendes til fattige samfund i sydøstasiatiske lande, hvor det ender med at forurene deres land og skade deres sundhed.
“Vær bevidst om det, du forbruger. Vær bevidst om det, du har brug for.”
Vi håndterer faktisk ikke problemet. Og problemet kommer ikke bare fra udbud, det kommer også fra efterspørgsel, for vores valg som forbrugere har en kæmpe indvirkning på, hvad virksomhederne kommer ud med. Jeg tror, at når du først har ændret sin mentalitet, når du har ændret dit syn på livet, når du har ændret dine vaner, vil alt andet komme lettere, og det vil faktisk blive lettere for dig at vælge gode ting og vælge ting, der holder, og vælge ting, der betyder noget.
Din truckerjakke er et godt eksempel på, hvordan mode også kan spille en rolle i selvudfoldelse – hvilken rolle spiller det i dit liv?
Denne her jakke har haft rigtigt længe, og den viser mig vigtigheden af at tilpasse sine ting, så de bliver dine og gøre dem vigtige. Jeg er helt vild med den her jakke, fordi jeg føler, at alt, hvad den siger og alle dens symboler kunne jeg sætte på en plakat og gå med den i demonstrationerne. Tøj handler ikke kun om, hvordan et bestemt stykke ser ud. Jeg synes også, at tøj er et vigtigt middel til selvudfoldelse. Når du kan sætte noget på din jakke, der fortæller, hvad du står for, så bliver den personlig. Pludselig kan du kommunikere gennem den til verden.
Hvordan kan andre gøre en forskel i verden?
Set fra mit perspektiv, så føler jeg, vi fortæller folk, at de skal ændre mange ting, men samtidig så føler jeg, at det, folk skal arbejde for, ikke kun er ændringer hos dem selv, det er også forandringer i de steder, de køber deres forbrug. Samtalen går begge veje. Vi skal ikke kun være bevidste om vores forbrug men også kræve det samme fra de virksomheder, hvis produkter vi forbruger. For når alt kommer til alt, så er det forbrugere, der vil købe, bruge og som vil gøre ting moderne. Vi skal ikke kun være bevidste om vores forbrug men også kræve det samme fra de virksomheder, hvis produkter vi forbruger. Vi har magten. Og vi har ikke bare magten til at sætte trends eller magten over, hvad der bliver købt, men vi har også magten til at spørge ind til, hvordan ting bliver fremstillet. Og jeg synes, at det er virkelig vigtigt, fordi vi kan kræve bedre, vi bør kræve bedre, vi skal kræve bedre, og virksomhederne venter bare på det skub, for hvis det ikke kommer fra lovgivningen, skal det komme fra forbrugerne.
“Vi skal ikke kun være bevidste om vores forbrug men også kræve det samme fra de virksomheder, hvis produkter vi forbruger.”
